PRESSEMATERIALE — MAD I HØKASSE

Mad i høkasse — af Katrine Klinken — Guide til bæredygtig middagsmad.

ISBN: 9788792921093 — 48 sider, hæftet, 17 x 24,5 cm., illustreret, vejl. udsalgspris: 129,95 kr.

TEKST OM HÆFTET

Mad i høkasse er den første udgivelse på dansk der fokuserer på at lave bæredygtig mad i høkasse. Med 40 opskrifter på både supper, middagsretter, desserter og kage relanceres høkassekogning som en moderne tilberedningsform i det bæredygtige køkken. 

Med en høkasse kan man sætte maden i gang, sætte gryden i høkassen, og så lave hvad man ellers skal – gå i haven, på indkøb eller i svømmehallen. Og komme hjem til færdig mad. Høkassekogning er ikke kun miljøvenligt og energibesparende. Det gør også madlavningen afslappet og fleksibel, maden koger ikke over eller brænder på, og maden får mere smag ved den langsomme kogning. 

Mad i høkasse giver viden, indsigt og inspiration til nye måder at lave mad på – opskrifter på forandring – og nye rutiner i køkkenet. 

– – –

Katrine Klinken er faglært kok og ernærings-og husholdningsøkonom og skriver om mad i bl.a. ugebladet Hjemmet og dagbladet Information. Katrine er forfatter til en stribe kogebøger for børn og voksne. Katrine er aktiv i den internationale Slow Food-bevægelse og leder af Convivium København-Nordsjælland, der er en lokalgruppe, samt medlem af Slow Foods Internationale Råd som repræsentant for Norden. 

FOTOS FRA HÆFTET