PRESSEMATERIALE — PLANTEFARVER

Plantefarver — af Sofie Meedom — Guide til farvning af garn med naturens egne farver.

ISBN: 9788792921208 — 176 sider, garnhæftet, format: 17 x 24 cm., illustreret., vejl. udsalgspris: 349,95 kr.

TEKST OM BOGEN

Plantefarver er en praktisk guide både i naturen, når planterne skal indsamles og i køkkenet, når garnet skal farves. Du bliver hjulpet i gang med plantefarvning på en enkel og overskuelig måde med korte trin for trin-beskrivelser og masser af eksempler på planternes mangfoldige og smukke farveresultater. Langt størstedelen af farveplanterne er helt almindelige og nemme at finde i den danske natur — og bogen er en hjælp til alle, der vil vide mere om, hvilke ressourcer naturen rummer, og som har lyst til at inddrage dem, hvor det er muligt. Plantefarver er rigt illustreret, og du kan ikke undgå at blive smittet af den begejstring for planter, farver og forsøg, der gennemstrømmer bogen.

Plantefarver beskriver 32 planter med fotos og farveresultater. Bogens kapitler gennemgår planter, farver, arbejdsplads, vand, garn, klargøring, bejdsning, farvning med planter, farvning med rødt, farvning med blåt og efterbehandling. De forskellige farvetavler i bogen kan bl.a. fungere som opslagsværk i forbindelse med overfarvninger.

Sofie Meedom er uddannet grafisk designer. Hun har tidligere udgivet flere bøger om håndarbejde. Senest en bog om at sy sweatshirts med mønsterark og syvejledninger.

FOTOS FRA BOGEN